Boligreportage i Boligliv

af 09. juni 2024

“Fotografernes perfekte rammer”, sådan lyder overskriften i artiklen

Det uperfekte hjem

Vores hjem er på ingen måde perfekt. Eller hvad…
Hvornår er det perfekt? Er det når man har smukke designmøbler, kunst på væggene og orden i skufferne eller lige så vel, når man har et hyggeligt, rodet og levet hjem?  Vores hjem blev, må jeg indrømme, da det skulle fotograferes “shinet” op. Et udtryk vi altid har brugt i min familie, når der blev revet ral, klatmalet o.s.v. dagen inden en konfirmation eller lignende.
Synes der var en del hængepartier med billeder og hylder som aldrig er kommet op og hænge, og egentligt meget godt med en deadline for lige at få det fikset.
Og sjovt nok, når jeg er ude og fotografere hos folk i forbindelse med locationshoot eller boligreportage, undskylder de deres rod og støv i hjørnerne. Vi er åbenbart mange der gerne vil fremstå “perfekte” når der kommer gæster på besøg. Så, som I kan se på billederne her, er der ret ordentligt, lige den dag, da stylist Hanne Vind og undertegnede, fotograf Anna Overholdt, forevigede Michaels og mit hjem.

Vores hjem er en kulisse

En kulisse i den forstand, som der også er skrevet om i artiklen, at vi også bruger vores hjem til at lave interiør- og livingbilleder. Vi har lige fotograferet nyheder for Kreafunk i det rum der ses ovenfor. De billeder må I have til gode.

Hvis I mangler nyt visuelt materiale, vil vi her hos Overholdt.Photo elske at hjælpe Jer 

Her kan du se de nyeste blogindlæg

Lad billederne tale

Lad billederne tale

Vi har, hos Overholdt.Photo, stor erfaring med at få billeder til at tale. Her kan I læse lidt om, hvordan vi griber det an.Den visuelle identitet,...

læs mere